Velkommen til Erhvervsblogger.dk's forum. Du kan her læse alle tidligere indlæg, men for at skrive spørgsmål og svar, skal du oprette en gratis bruger.

Lukning af I/S uden omsætning

Her kan du stille spørgsmål til I/S
Besvar
Brugeravatar
forumbot
Indlæg: 133
Tilmeldt: 17. mar 2018, 21:16

Lukning af I/S uden omsætning

Indlæg af forumbot » 20. mar 2018, 07:23

Hej. Min ven og jeg står i en usædvanlig situation, som jeg håber, at I kan rådgive mig omkring. Den korte historie er, at vi ønsker at lukke et firma som aldrig har omsat for en krone. Den lange historie er, at i starten af dette år havde min ven og jeg ikke meget at rive i jobmæssigt, så vi gik på nettet (d. 8 januar) og oprettede et I/S selskab med henblik på at sælge brugte møbler og keramik udenfor EU (for at spare momsen og så er de store penge bare i udlandet). Vi er begge samlere gennem et par årtier og har derfor et godt overblik over dette specifikke marked. Dog blev det ved idéen, og vi kom aldrig i gang med at købe og sælge. Vores eneste “erhvervsmæssige aktivitet” har været, at vi fik renoveret mine gamle sengeborde (købt på loppemarked længe inden firmastart), som jeg valgte at beholde, da de endelig var blevet shinet op. Udgiften var i alt 5000 kr. inkl. moms. Siden har jeg via DBA byttet sengebordene til noget keramik (til min egen samling), da de ikke passede ind i mit nyligt indrettet soveværelse alligevel. Dertil købte vi noget emballage (bl.a. papkasser), som jeg siden har brugt til oprydning på loftet, nu da dét med sengebordene ikke var aktuelt længere. Udgiften var hér i alt 1209 kr. inkl. moms. Som du nok kan fornemme, gik luften hurtigt ud af ballonen. Min ven fik et godt arbejde som maler og har siden stiftet eget malerfirma, og jeg arvede nogle penge, så både firma og bekymringer om fremtiden røg altså i skuffen og blev mere eller mindre glemt. Jeg har løbende nulindberettet moms til SKAT, dog undtagen det ene måned, hvor vi fik renoveret sengebordene og købt papkasser. Da jeg valgte at beholde sengebordene, rettede jeg indberetningen. Det samme burde jeg have gjort med papkasserne, men det glemte jeg (dog kan det jo nås endnu). Vi gider ikke længere have firmaet, fordi det bliver tydeligvis aldrig til noget, så mit spørgsmål er, om vi bare kan lukke firmaet på nettet uden videre, når der aldrig er blevet brugt eller tjent en eneste krone i firmaøjemed? Og er det virkelig nødvendigt at betale en bogholder/revisor for få lavet et årsregnskab på nul kroner? Dét lyder jo selvmodsigende, men vi vil gerne slutte korrekt, fordi hvis SKAT skulle undre sig, bliver det ærligt talt noget rod at skulle forklare. Hele affæren virker jo noget useriøs, og det er jeg personligt lidt pinlig omkring. Mvh Martin.
Dette indlæg er automatisk overført fra det gamle forumsystem eller fra en supporthenvendelse, og forfatter og dato er dermed ikke ajourført

Besvar