Velkommen til Erhvervsblogger.dk's forum. Du kan her læse alle tidligere indlæg, men for at skrive spørgsmål og svar, skal du oprette en gratis bruger.

Manglende anerkendelse af IVS

Her kan du stille spørgsmål til IVS
Besvar
Brugeravatar
forumbot
Indlæg: 133
Tilmeldt: 17. mar 2018, 21:16

Manglende anerkendelse af IVS

Indlæg af forumbot » 20. mar 2018, 07:21

Jeg har af og til hørt, at der ikke er nogen prestige ved at have et IVS, fordi folk ved at man kan stifte det for kun 1 krone. Er det korrekt? Vil det så være en ulempe at stifte et IVS? Vil man kunne få problemer med kredit hos leverandører eller lign.?

Er sådan set lidt usikker på at jeg skal lave et IVS i stedet for min enkeltmandsvirksomhed, eller om jeg skal vente til jeg har sparet de 50.000 kr. op ti et Aps.
Dette indlæg er automatisk overført fra det gamle forumsystem eller fra en supporthenvendelse, og forfatter og dato er dermed ikke ajourført

Brugeravatar
andreas
Site Admin
Indlæg: 87
Tilmeldt: 17. mar 2018, 12:17

Re: Manglende anerkendelse af IVS

Indlæg af andreas » 20. mar 2018, 07:22

Ja, man må desværre sige at IVS’er af og til får et lidt blakket ry. Lidt ærgeligt, fordi tanken med IVS er faktisk god. At man kan stifte et selskab uden at have nogen særlig kapital, og så langsomt spare op i selskabet.

Det største problem er de mange IVS’er der stiftes til kun 1 krone – hvor ejerne ikke har tænkt sig om, mht. de forpligtelser der følger med et selskab. Der er jo udgifter i et selskab, og hvis man ikke skaber indtægter med det samme, kan man risikere at selskabets kapital er ædt op med det samme.

Herudover synes jeg ikke det er alle der husker på de forpligtelser mht. regnskab og obligatoriske forsikringer der er ved et IVS. Jeg tror mange IVS’er vil krakke eller lukke ned i den kommende tid, når realiteterne kommer frem.

Mange glemmer også at overveje om en personlig virksomhed ikke i stedet er sagen. Der er faktisk mange fordele ved en enkeltmandsvirksomhed. Husk på at man jo også ofte får personlig hæftelse ved et IVS, fordi det kræver leverandørerne simpelthen.

Mht. problemer med leverandører, kan det godt komme på tale – specielt hvis man kun stifter et IVS for 1 krone. Leverandørerne vil jo kreditgodkende dig som alle andre, og her vil det være en ulempe med en lav kapital.

Når det er sagt, er det ikke nødvendigvis en ulempe. Hvis leverandøren har 100.000 kroner i klemme, vil de nok ikke give dig det i kredit hvis du kun har en kapital på 1 krone. Men er der tale om 100 kroner er det nok ikke et problem. Så det afhænger helt af hvad du handler med og hvilken risiko du har.

Besvar